Centralt placeret på Hvidovrevej
Kuffertfabrikken er placeret på Hvidovrevej 80 med kort afstand til det smukke Damhussøen. S-togstationen er nem tilgængelig og er man i bil tilgås motorveje nemt via Roskildevej
Den arkitektoniske ambition
· Arkitekt på Kuffertfabrikken
Den arkitektoniske ambition er, at understøtte bygningernes oprindelige karaktér, tydeliggøre historien såvel som at transformere anlægget til et tidssvarende boligbyggeri – og samtidig have klimavenlige tiltag for øje.
Huset skalmures med genbrugstegl og efterisoleres med IQ-Therm ell. lign. diffusionsåbent plademateriale. Murværket pudses og hvidmales med silikatmaling. Vinduespartier nedtages og bortskaffes med henblik på genbrug i andet byggeri. In-situ støbte brystninger og øvrig overflødig betonkonstruktion nedtages, knuses og genanvendes som belægning på stedet. Nye, høje skydedøre i energiglas opføres med franske altaner, for at optimere lysindfald og kontakten til det fri. Nye, lette trappetårne opføres i galvaniseret stål, brandmalet i bærende konstruktion, men ellers umalet af hensyn til holdbarhed og vedligehold. Taghaven udføres i sammenhæng med trappetårnene – let og spinkel – af hensyn til gennemlysning og arkitektonisk sammenhæng.
Kvadratmeter
Boligerne har et samlet areal på 4.306 kvm.
Boligstørrelser
Boligernes størrelse varierer fra 52 til 79 kvm.
Tagterrasse
612 kvm tagterrasse beliggende på tredje etage
DGNB-certificeret
Byggeriets certificeres til DGNB Guld
Orangeri
Orangeri på 90 kvm. til fælles afbenyttelse
Historien om Kuffertfabrikken
Kuffertfabrikken i Hvidovre blev grundlagt af virksomheden, Thulesen, tilbage i 1883. I begyndelsen fremstillede de pibeslanger, men udvalget udviklede sig til en kuffert- og lædervarefabrik. I 1927 blev virksomheden til et aktieselskab ved navn Thulesen & Co. Eftf., A/S, og i 1935 registrerede de varemærket Vulkolit. Vulkolit var en større serie af Vulkanfiber baserede kufferter, håndtasker, hatteæsker mm.
Vulkanfibre en form for cellulose baseret plastik, som tidligere blev produceret i store mængder i ind og udland.Det blev blandt andet anvendt til fremstilling af kufferter, da vulkanfiber er lettere end aluminium, mere robust end læder. I dag anvendes processen primært til at styrke lamineret træ, og kendes mest fra produkter som ski og skateboards, der kan udsættes for en del før de knækkes.
Download prospekt af Kuffertfabrikken
Hent prospektet om Kuffertfabrikken i PDF-format via download-knappen herunder. Detaljer om projektet, tegninger, visualiseringer og generelle informationer beskrives i dokumentet
Lejlighedsplaner
Fabriksbygningerne er opført som store, sammenhængende haller i et regulært modul á 2,5 m. Hallerne gennemskæres af lette vægge pr. tredje modulære gentagelse, og forsynes med toiletkerner der sikrer minimale installationer og føringsveje. Facaderne forsynes med glaspartier der spænder fra gulv til loft for at optimere daglysindtaget. Mod Nord sættes glaspartier der fylder et halvt modul af hensyn til privathed og indre organisering. Mod Syd sættes skydedørespartier med fransk altan i hele modulets bredde for, at optimere udsyn og kontakt til det fri.
Spisestue og det primære soveværelse placeres i nordlig retning. Opholdsstuen er vendt mod Syd. Dækkene skal entréres med gulvvarme og lydregulering af hensyn til komfort og akustik inden i selve boligen. Gulvene vil udføres i certificeret, nordisk træ og loftene vil forsøges malet, men iøvrigt bibeholdt i original stand for at fastholde en reminens af fabrikkens oprindelige udtryk som tilbage i tiden. Som et akkustisk regulerende element og som en særlig karaktérgiver kan der tænkes i høje paneler udført i certificeret finér med akustisk bagplade.
Fællesskabet
Orangeri
Orangeriet sættes i niveaufri forbindelse til taghaven. Det semiopvarmede glashus tænkes som et lyst og opløftende rum dekoreret med orange- og citrontræer.
Nyttehaven
Parkhaven placeres i matriklens sydvestlige hjørne, og tænkes som et enkelt og klassisk indrettet uderum der skal mane til fordybelse og ro.
Motionshuset
Træningslokalerne er en samlende betegnelse for lokaler der vil danne ramme om fysisk udfoldelse. Der tænkes i lokaler med fleksibel indretning og overflader.
Taghaven
Taghaven tænkes som det primære udendørs opholdsareal. Her vil være højbede og redskabsskure, petanquebaner og langborde.
Situations- og etageplaner
Etageplanerne viser Kuffertfabrikken og de forskellige funktioner bygningerne har. Stuen med gårdrum, petanque-baner, nyttehaver. Første, anden og tredje sal med boliger i varierende størrelser, samt den store 612 kvm tagterrasse til fælles ophold for alle beboere.
Vil du høre mere om udviklingsprojektet Kuffertfabrikken i Hvidovre?
Udlejning - Kontakt Kamilla
Hvis du vil høre mere om bebyggelsen i Hvidovre kan du kontakte Kamilla Kaalund fra Momentum+, der sidder med udlejning, SAMskab og generel information.
T · 40 42 67 95
E · kka@momentumplus.dk
Projektchef - Kontakt Jesper
Søger du mere viden om de tekniske elementer af selve projektudviklingen af Kuffertfabrikken kan du kontakte projektchef Jesper With
T · 31 74 25 23
E · jw@momentumplus.dk